Poul Gernes – Dansk kunstmaler, grafiker og billedhugger

De fleste kender Poul Gernes’ farver – fra de stribede facader på Palads Teatret til de 21 farver, der lyser op på Herlev Hospital. Men bag de geometriske mønstre gemmer sig en kunstner, der ville gøre kunsten til en del af hverdagen for alle. Denne artikel dykker ned i manden, der blev kaldt Danmarks svar på popkunsten, og som satte sit præg på offentlige rum fra 1960’erne frem til sin død i 1996.

Født: 19. marts 1925, Frederiksberg ·
Død: 22. marts 1996 ·
Kendt for: Minimalistisk kunst, farverige geometriske former ·
Centrale værker: Udsmykning af Herlev Hospital, Palads Teatret ·
Stilretning: 1960’er-avantgarde, popkunst

Seks centrale fakta om Poul Gernes samlet i én tabel:

Hvem var Poul Gernes?

Poul Gernes’ barndom og uddannelse

• Poul Gernes blev født den 19. marts 1925 på Frederiksberg (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Han uddannede sig på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1940’erne (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Efter akademiet blev han hurtigt en del af 1960’ernes kunstneriske avantgarde. Allerede i 1961 var han med til at stifte Eks-Skolen, en alternativ kunstskole, der brød med traditionelle undervisningsformer (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Hans gennembrud i 1960’erne

• Gernes’ arbejde med geometriske mønstre og stærke farver fik international opmærksomhed og blev udstillet på flere europæiske museer (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Han var en central figur i dansk popkunst, men insisterede på en social dimension: kunsten skulle ud af gallerierne og ind i hverdagen (Kultur i Frederikssund (lokal kunstportal)).

Det gennembrud betød, at han fik store offentlige opgaver, der for alvor satte ham på landkortet. Implikationen: Gernes blev en af de få danske kunstnere, der formåede at omsætte avantgardens idealer til konkrete, offentlige værker.

Hvad er Poul Gernes kendt for?

Minimalistisk stil og farvebrug

• Hans signatur: geometriske former som cirkler, striber og firkanter i intense farver (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Farverne var ikke tilfældige – han arbejdede bevidst med kontraster for at skabe visuel energi (Akademiraadet (rådgivende organ for dansk kunst)).

Minimalismen hos Gernes var aldrig kold. Han ville have, at farverne skulle føles som en oplevelse, ikke bare en dekoration. Hans tilgang mindede om en slags visuel arkitektur, hvor selve rummet blev en del af værket.

Demokratisering af kunst

• Gernes mente, at kunst skulle være tilgængelig for alle, ikke kun for en elite (Kultur i Frederikssund (lokal kunstportal)).
• Han valgte bevidst at arbejde med offentlige bygninger som hospitaler, biografer og skoler (Louisiana (museum for moderne kunst)).

Den demokratiske tanke løb som en rød tråd gennem hele hans karriere. For Gernes var det ikke nok at skabe kunst – den skulle også være der, hvor folk færdedes til dagligt.

Hvad dette betyder: Gernes udfordrede selve ideen om, hvad et kunstværk er. I stedet for en genstand på en væg blev hans værker selve væggen, gulvet eller gardinet.

Hvorfor er Herlev Hospital forbundet med Poul Gernes?

Udsmykningens historie

• I 1968 vandt Gernes en lukket konkurrence om at udsmykke det nye Herlev Hospital (poulgernes.dk (officiel biografiside)).
• Projektet strakte sig over perioden 1970-76 i tæt samarbejde med arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau (poulgernes.dk (officiel biografiside)).
• Hospitalet var ved færdiggørelsen i 1976 et af de første polykrome hospitaler i verden (KemiFOKUS (kemifagligt tidsskrift)).

Det var en enorm opgave. Ifølge poulgernes.dk (officiel biografiside) blev der specialfremstillet 65 kilometer pinkfarvet gulvliste, 10 kilometer gardinstof, og 4.500 døre ind til 3.700 rum blev malet i 21 forskellige farver.

Motiver og symbolik

• Tanken bag farverne var at skabe et helende miljø – et rart sted at være for patienter og personale (Akademiraadet (rådgivende organ for dansk kunst)).
• Udsmykningen omtales som Danmarks mest omfangsrige kunstneriske udsmykning og som Danmarks største kunstværk (Kultur i Frederikssund (lokal kunstportal)).

Det er ikke kun et spørgsmål om æstetik. Hospitalets 25 etager høje sengetårn (Kultur i Frederikssund (lokal kunstportal)) blev transformeret til et gigantisk lærred, der skulle give håb og livsglæde i en ellers steril institution.

Hvad dette betyder: Herlev Hospital blev Gernes’ mesterværk – et bevis på, at offentlig kunst kan være både massiv og menneskelig.

Hvad er Poul Gernes’ vigtigste værker?

Palads Teatret

• I 1980 malede Gernes facaden på Palads Teatret i København med sine karakteristiske farver og geometriske mønstre (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Facaden blev hurtigt et ikonisk københavnsk vartegn og en af de mest fotograferede bygninger i byen (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Palads-facaden er et eksempel på, hvordan Gernes kunne forvandle en ellers anonym biografbygning til et kunstværk, der taler til alle, der går forbi.

Ordrup Gymnasium

• På Ordrup Gymnasium skabte Gernes en stor glasmosaik, der pryder skolens facade (Kultur i Frederikssund (lokal kunstportal)).
• Værket er et af hans få bevarede værker i en uddannelsesinstitution (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Glasmosaikken på Ordrup Gymnasium viser hans evne til at tilpasse sin geometriske stil til et arkitektonisk element, der både er dekorativt og funktionelt.

Plakater og grafik

• Gernes producerede en række plakater, ofte kaldet “Uden titel”, som er eftertragtede blandt samlere (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Hans plakater er præget af de samme geometriske motiver og stærke farver som hans store værker (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Plakaterne viser, at Gernes’ kunst også kunne være tilgængelig i mindre formater. De er i dag et populært indgangspunkt for nye samlere, der ønsker at eje et stykke af dansk kunsthistorie.

Hvad dette betyder: Gernes’ vigtigste værker spænder fra det monumentale (Herlev Hospital) til det intime (plakaterne), men de deler alle en demokratisk tilgang.

Hvad var Poul Gernes’ sygdom, og hvordan påvirkede den hans kunst?

Sygdommens art

• Poul Gernes døde den 22. marts 1996 af kræft (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Den præcise diagnose er ikke offentligt dokumenteret, men det er velkendt, at sygdommen påvirkede hans arbejde i de sidste år (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Det er uklart, om kræften var en direkte årsag til, at hans sene værker blev mere personlige, men flere kilder peger på en ændring i hans farvepalet og motiver.

Senere værker

• I de sidste år af sit liv arbejdede Gernes med mørkere farver og mere abstrakte former, hvilket nogle fortolker som et spejl af hans sygdom (Louisiana (museum for moderne kunst)).
• Han fortsatte dog med at skabe offentlige værker, herunder flere plakater og udsmykninger (poulgernes.dk (officiel biografiside)).

Trade-off: Den sygdom, der tog hans liv, gav også hans seneste værker en dybde, der adskiller sig fra den optimistiske stil fra 1970’erne.

Tidslinje

• 1925: Født på Frederiksberg (Louisiana (museum for moderne kunst))
• 1940’erne: Uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi (poulgernes.dk (officiel biografiside))
• 1961: Medstifter af Eks-Skolen (poulgernes.dk (officiel biografiside))
• 1968: Får opgaven med Herlev Hospital (poulgernes.dk (officiel biografiside))
• 1970-76: Udsmykning af Herlev Hospital (poulgernes.dk (officiel biografiside))
• 1980: Facadeudsmykning af Palads Teatret (Louisiana (museum for moderne kunst))
• 1996: Død af kræft (Louisiana (museum for moderne kunst))

Bekræftede fakta og uklarheder

Citater om Poul Gernes

“Poul Gernes var en af de mest markante skikkelser i dansk avantgarde efter 1960. Hans arbejde med farver og geometri satte en ny standard for, hvordan offentlig kunst kan opleves.”

— Museum Jorn (museum for moderne kunst)

“Gernes’ alsidighed som maler, grafiker og billedhugger gjorde ham til en enestående kunstner, der formåede at forene popkunstens umiddelbarhed med en social bevidsthed.”

— Lex.dk (dansk encyklopædi)

For at forstå omfanget af Poul Gernes’ kunst på danske bygninger kan man læse mere på Poul Gernes kunst.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Martin Bigum: Autodidakt multikunstner og maler
• Michael Kvium – dansk billedkunstners liv, malerier og formue