Hvilke lande støtter Ukraine mest? Nordiske topper

De nordiske lande ligger i top, når man måler støtte til Ukraine i forhold til bruttonationalprodukt. Danmark og Estland sender over tre gange EU-gennemsnittet i materiel støtte – og alligevel er Norge det rigeste nordiske land, men med en bemærkelsesværdig lavere donationsprocent.

Top støtte totalt: USA og EU-landene fører ifølge Kiel Institute · Nordisk lederskab: Danmark, Sverige, Norge og Finland i top per BNP · EU’s rolle: Økonomisk, militær og humanitær bistand · Norges donation: Mindst i Norden trods højeste BNP

Hvilke lande holder med Ukraine?

Kiel Ukraine Support Tracker følger støtte fra 41 lande siden januar 2022 og inkluderer G7, EU, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Taiwan, Sydkorea og Island. USA og EU-landene dominerer absolutte tal, men målt per BNP indtager de nordiske lande en særstatus. Høgene-gruppen – lande med over gennemsnitlig støtte – inkluderer ifølge ThinkEuropa Danmark, Finland, Sverige, de baltiske lande, Polen, Nederlandene og Belgien.

Total militær og finansiel støtte

Tyskland allokerede EUR 5 mia. i militær bistand, Norge EUR 1,5 mia., Belgien EUR 1,2 mia., mens Nederlandene, UK og Danmark hver bidrog med EUR 500-600 mio. I invasionens første måneder var UK og Polen de største våben-donorer. Tyskland næsten tredoblede sine månedlige militære allokeringer i 2025 sammenlignet med 2022-2024, og Frankrig samt UK mere end fordoblede deres bidrag.

Top donorer ifølge Kiel Tracker

Per 30. april 2024 var nordiske lande og Tyskland de absolutte top donorer af allokeret militær bistand. Danmark etablerede i marts 2023 en Ukraine-fond, der blev udvidet til DKK 59,6 mia. i militær bistand per 15. januar 2024. Litauen annoncerede 24. juli 2023 en ny bistandsfond på EUR 200 mio. til ukrainsk militær.

Støtte til Ukraine pr land

Når man ser på absolutte beløb, dominerer USA og de store vesteuropæiske økonomier. Men Kiel Institute Tracker indsamler også data på relative tal – og her skuffer især sydeuropæiske lande. Italien og Spanien bidrog ifølge Kiel meget lidt til ny militær bistand i 2025, mens nordiske lande fastholder deres relative føring.

Absolute beløb fra største givere

EU’s støtte kanaliseres ofte gennem pooled finansieringsinstrumenter, hvilket kan gøre det svært at adskille bilaterale bidrag fra fælles europæiske programmer. Energi-støtte udgør over halvdelen af den humanitære bistand med næsten EUR 1 mia. samlet. Per 15. januar 2024 var nordiske lande og Tyskland de vigtigste donorer, og denne position er ifølge Kiel-analyser stadig relevant i 2025.

De nordiske lande har bidraget substantielt: Norge har allokeret i alt 2,827 milliarder euro til Ukraine per august 2024.

EU’s samlede bidrag

EU-medlemslande står tilsammen for betydelige summer, men fordelingen er skæv. Høgene-gruppen (Danmark, Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Nederlandene og Belgien) ligger markant over gennemsnittet, mens mainstreamlandene – Bulgarien, Italien, Kroatien, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien og Tjekkiet – ligger omkring eller under medianen.

Støtte til Ukraine pr indbygger

Per indbygger-data er begrænset tilgængelige; Kiel Tracker bruger primært BNP-procenter som relativ måleenhed. Det giver dog et nuanceret billede: Norge er det rigeste nordiske land målt per BNP, men donerer mindst procentuelt i Norden. Danmark og Estland topper listen med hhv. 2,3 % og 2,48 % af BNP.

Per BNP-procenter

Estland og Danmark fører an blandt EU-lande med henholdsvis 2,48 % og 2,3 % af BNP i materiel støtte til Ukraine. Det er markant over EU-gennemsnittet på 0,83 % og medianen på 0,65 %. Ungarn har den tredjelaveste materielle støtte blandt EU-lande med kun 0,31 % af BNP, mens Grækenland ligger på 0,37 %. Disse tal dækker kun materiel støtte – finansiel og humanitær bistand er opgjort separat.

Nordiske landes position

Norges totale allokering til Ukraine per august 2024 var 2,827 milliarder euro, svarende til 0,631 % af BNP. Det placerer Norge over EU-medianen, men markant under de andre nordiske lande. Trods stigninger fra Frankrig, Tyskland og UK i 2025 fastholder nordiske lande deres relative føring per BNP.

Hvilke organisationer støtter Ukraine?

Udover bilaterale donasjoner fra nationale regeringer spiller EU’s fælles institutioner en central rolle. EU kanaliserer støtte gennem European Peace Facility, direktivsprogrammer og andre pooled instrumenter. Internationale organisationer som NATO, FN og har også bidraget, men disse er ikke fuldt ud dækket i Kiel Trackeren.

EU’s solidaritet

EU har etableret flere støtteprogrammer siden 2022: European Peace Facility til militær bistand, makrofinansiel bistand til den ukrainske stat, og humanitære programmer til flygtninge og civile. European Commission koordinerer donasjoner og sikrer, at støtten lever op til internationale standarder. EU-gennemsnittet for materiel støtte på 0,83 % dækker over store nationale forskelle.

Andre internationale bodyer

Kiel Tracker inkluderer 41 lande, men dækker ikke alle internationale aktører. NATO har bidraget med logistik og træning, men disse bidrag er ikke altid monetariseret i trackeren. FN’s bidrag er primært humanitære og sværere at sammenligne med nationale donationer.

Dansk og nordisk støtte til Ukraine

Danmark, Finland, Sverige og Norge har alle modtaget ros fra Kiel Institute for deres relative bidrag. Men forskellene internt i Norden er væsentlige. Danmark skiller sig ud med en Ukraine-fond på DKK 59,6 mia. og en militær andel på 82 % – den højeste koncentration af militær støtte blandt nordiske lande.

Danmark, Norge, Sverige, Finland

Per 30. april 2024 var de nordiske lande og Tyskland de vigtigste donorer af allokeret militær bistand. Danmark har gjort det til en mærkesag at støtte Ukraine militært, med en fond der fortsat vokser. Finland og Sverige har ligeledes bidraget substantielt med materiel og træning. Norge derimod har – trods sin velstand – en lavere donationsprocent.

Norges relative position

Norges totale allokering på 2,827 milliarder euro per august 2024 virker stor i absolutte tal, men svarer kun til 0,631 % af BNP. Det er mindre end halvdelen af Danmarks og Estlands procentvise bidrag. ThinkEuropa-kategoriseringen placerer Norge i en mellemkategori – over EU-median, men under de andre nordiske lande. Den manglende relative generøsitet kan skyldes indenrigspolitiske forhold, energikrisens efterdønninger eller en strategisk beslutning om at fokusere på andre internationale indsatser.

Tre landkategorier tegner sig i EU’s tilgang til Ukraine-støtte, ifølge ThinkEuropa’s analyse. Høgene-gruppen inkluderer nordiske lande, baltiske stater og Polen – alle med over gennemsnitlig støtte og høj folkelig opbakning. Mainstreamlandene ligger omkring medianen med moderat støtte. De modvillige lande – Ungarn, Slovakiet og Bulgarien (i varierende grad) – har støtte under gennemsnit, lav folkelig opbakning og politisk modstand mod at eskalere.

For danske politikere handler det om at balancere international forpligtelse mod indenrigspolitiske hensyn – et valg der kun bliver sværere, jo længere konflikten varer.

Det nordiske lederskab i Ukraine-støtte er ikke en tilfældighed – det afspejler historisk sikkerhedspolitisk prioritering, høj folkelig opbakning og en forståelse for, at Europas sikkerhed er direkte forbundet med Ukraine. For danske politikere er valget mellem at fastholde momentum og balancere indenrigspolitiske hensyn en udfordring, der kun bliver sværere, jo længere konflikten varer.