Kommer der 3. verdenskrig? Eksperter vurderer risikoen

Igangværende væbnede konflikter: Flere end 50 ifølge Wikipedia · Rusland-Ukraine krig startet: 2022 · NATO-lande ramt af sabotage: 2024-2025 · Statsministerens vurdering: Reel risiko for tredje verdenskrig

Centrale fakta om krige og sikkerhed fremgår af tabellen nedenfor, der sammenholder konfliktdata med kilder fra danske medier og forskningsinstitutioner.

Hvor er der krig i verden i 2026?

Krigen i Ukraine er den mest betydningsfulde væbnede konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, men den er langt fra den eneste aktive krig globalt. Ifølge Wikipedia er der mere end 50 igangværende væbnede konflikter i verden i øjeblikket. De fleste danskere følger dog først og fremmest med i den russisk-ukrainske konflikt, fordi den har direkte konsekvenser for europæisk sikkerhed og dermed for Danmark.

Ved frontlinjen i Ukraine er underlegenheden på artilleriammunition vokset til 1:7 – det vil sige, at Ukraine kan affyre én granat for hver syv russiske (Tænketanken Europa). Uden nye forsyninger vil Ukraine til juni blot kunne skyde 1 artillerigranat for hver 10 russiske.

Ukraine går nogle kritiske måneder i møde og er afhængig af militær støtte fra Vesten, særligt USA. Krigen vil efter alt at dømme fortsætte i hvert fald 2025 og sandsynligvis endnu længere (Tænketanken Europa). Ukrainerne er trætte af krig, men ikke krigstrætte, og der kommer intet hvidt flag fra Kyiv.

Igangværende konflikter ifølge Wikipedia

• Ukraine-Rusland krigen siden 2022
• Konflikter i Mellemøsten
• Andre geopolitiske hotspots

Risiko for eskalering

Mangel på våben og ammunition har nået et kritisk niveau og koster ukrainske liv (Tænketanken Europa). NATO-medlemskab er den eneste konkrete aftale om kollektiv sikkerhed og sikkerhedsgaranti, der findes, og bilaterale sikkerhedsaftaler kan aldrig erstatte et NATO-medlemskab.

Det er forfejlet at tro, at den amerikanske hjælpepakke fører til ukrainsk sejr. Det står helt klart, at vi ikke længere kan stole på amerikanerne, udtaler militæranalytiker Anders Puck Nielsen (Information.dk). Fremtiden er et europæisk forsvarsamarbejde uden amerikanske garantier.

Hvad dette betyder: NATO’s kollektive forsvar er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at håndtere den russiske udfordring. Afskrækkelse er en kompleks virkning af både militære og politiske anstrengelser (Center for Militære Studier).

Er Rusland en trussel for Danmark?

Danmark er ikke direkte i krig, men landet befinder sig i en sikkerhedspolitisk situation, der er mere usikker end i årtier. Rusland sigter mod at undergrave den europæiske orden såvel som vestlig enhed (Center for Militære Studier). Ruslands annektering af Krim og fortsatte krænkelser af Ukraines suverænitet er blevet fordømt af NATO, EU og USA.

Flere europæiske lande er blevet ramt af sabotageaktioner, som de beskylder Rusland for at stå bag (Politiken). I maj 2025 brød en gigantisk brand ud i et indkøbscenter i Warszawa, hvor omkring 1.400 mindre forretningsdrivende og ansatte bevidnede deres livsgrundlag gå op i flammer.

Sabotageaktioner i Europa

Få dage før branden i Warszawa blev der forsøgt at sætte ild til Ikeas afdeling i Vilnius, Litauen. Det var et mirakel, at ingen mennesker kom til skade eller mistede livet (Politiken).

Truslerne mod Danmarks sikkerhed

Iturevne undersøiske kabler og droneobservation over Kastrup Lufthavn har vist Danmarks ekstreme sårbarhed (Berlingske). Krigen i Ukraine har afsløret en ny krigsøkonomi, som Danmark må være forberedt på.

Danmark risikerer at komme for sent, hvis landet tøver nu med at forberede sig. Danmark har brug for en national forsvarsvirksomhed, der kan sikre omstillingsparathed (Berlingske).

Hvad dette betyder: NATO bør være særligt opmærksom på at reducere risikoen for utilsigtet eskalering, samtidig med at Europa opbygger et selvstændigt forsvarssamarbejde. Det haster med at opbygge europæisk forsvarssamarbejde, siger danske eksperter.

Kan man blive tvunget i krig?

For mange danskere rejser spørgsmålet sig, om værnepligten stadig har betydning, og hvad der sker, hvis man nægter at deltage i militærtjeneste. Danmark har haft værnepligt siden 1849, og alle borgere med bopæl i Danmark kan ifølge loven kaldes til Session.

Værnepligt i Danmark

I dag er værnepligten kønsneutral, hvilket betyder, at både mænd og kvinder kan indkaldes. Der findes dog en række undtagelser for dem, der har aftjent værnepligt tidligere, eller som af sundhedsmæssige årsager ikke kan deltage.

Nægtelse af tjeneste

Overtrædelse af værnepligtsloven kan medføre straf, men i praksis er det sjældent, at folk straffeforfølges for at undlade at møde op til session. De fleste sager ender med bøder, og i fredstid er konsekvenserne typisk begrænsede.

Hvornår er der verdenskrig?

Historisk set har verden oplevet to verdenskrige. Første Verdenskrig varede fra 1914 til 1918 og kostede omkring 17 millioner mennesker livet. Anden Verdenskrig (1939-1945) var endnu mere ødelæggende med anslået 70-85 millioner døde, herunder Holocaust.

Siden 1945 har verden ikke oplevet en ny verdenskrig, selv om Den Kolde Krig bragte verden tæt på atomar konfrontation adskillige gange. Spørgsmålet er nu, om tredje verdenskrig vil bryde ud – og hvornår.

Historiske verdenskrige

• Første Verdenskrig: 1914-1918 (ca. 17 mio. døde)
• Anden Verdenskrig: 1939-1945 (ca. 70-85 mio. døde)
• Sidste verdenskrigsslutning: 1945

Eksperters vurdering i dag

Ifølge forskning fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet (institution for forsvars- og sikkerhedspolitisk forskning) er NATO’s kollektive forsvar en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at håndtere den russiske udfordring (Center for Militære Studier).

Hvad dette betyder: Ingen tredje verdenskrig er endnu en realitet, men den geopolitiske usikkerhed er større end i årtier. Risikoen for utilsigtet eskalering kræver konstant årvågenhed fra NATO’s side.

Skal man være bange for krig i Danmark?

Dette spørgsmål optager mange danskere, især i lyset af de seneste års sikkerhedspolitiske udvikling. Forskere som Rasmus Dahlberg, der er sikkerhedspolitisk ekspert, har påpeget, at den danske befolkning bør tage truslerne alvorligt, men uden at falde i panik.

Sikkerhedspolitisk ekspertise

Rasmus Dahlberg og andre sikkerhedspolitiske forskere har understreget, at Danmark står over for hybride trusler, der ikke nødvendigvis ligner traditionel krigsførelse. Det handler om at forstå, hvad der karakteriserer de nye trusselsformer.

Beredskab og samfundssikkerhed

Danmark har opbygget et nationalt beredskab, der skal sikre befolkningen ved kriser og konflikter. Men den aktuelle situation kræver, at både myndigheder og borgere er bedre forberedt end hidtil.

Hvad dette betyder: Forskellen på sunde forholdsregler og unødig frygt afhænger af, hvor godt man forstår de faktiske trusler. Hold dig orienteret via anerkendte kilder, og deltag i den offentlige debat om Danmarks sikkerhedspolitik.

Opsummering

Spørgsmålet om tredje verdenskrig er ikke et ja- eller nej-spørgsmål, men et spørgsmål om sandsynligheder og forberedelse. Ukraine-krigen fortsætter, NATO står i en eksistentiel krise, og Rusland tester Europas grænser med sabotage og hybrid krigsførelse. Danmark har dokumenterede sårbarheder, men også muligheder for at styrke sit forsvar.

For danske politikere og sikkerhedspolitikere er valget klart: invester nu i europæisk forsvarssamarbejde og kritisk infrastruktur, eller risikér at stå uforberedt, når den næste krise rammer.