Albert Sneppen – Dansk astrofysiker og ph.d.-studerende

De færreste når at få en artikel i Nature, inden de fylder 25. Albert Sneppen er en af dem. Den danske astrofysiker forsker i sorte huller og universets allerførste øjeblikke – og han gør det på Niels Bohr Institutet, samme sted som sin far, professor Kim Sneppen. I denne artikel får du hele historien om talentet, forskningen, medieoptrædenerne og hvordan du selv kan komme til at høre ham fortælle.

Fødselsdato: 26. september 1998 ·
Alder: 26 år (2024) ·
Tilknytning: Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet ·
Forskningsområde: Astrofysik, sorte huller, universets tidlige udvikling

Ni fakta, ét mønster: Albert Sneppen har allerede på få år sat sit aftryk på flere fronter – både i forskning og i offentlig formidling. Her er de vigtigste nøgledata samlet.

Mønsteret: En ung forsker med både akademisk tyngde og formidlingstalent – og en far, der selv er professor. Arv og talent mødes.

Hvem er Albert Sneppen?

Hvad er Albert Sneppens baggrund?

Albert Bjerregård Sneppen blev født 26. september 1998 i Danmark (Wikipedia). Han blev student fra Ordrup Gymnasium i 2017 og begyndte derefter at læse fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet (Wikipedia). Under studiet var han udvekslingsstudent på California Institute of Technology (Caltech) i 2019-2020 – en af verdens førende tekniske universiteter (Wikipedia).

Hans far er Kim Sneppen, professor i fysik på Niels Bohr Institutet (Wikipedia). Far og søn deler altså både arbejdsplads og forskningsinstitution – en sjælden kombination i dansk forskning, der vidner om et særligt intellektuelt miljø.

“While the Sakuras have fallen, I am still researching in Tokyo.” – Albert Sneppen på Instagram

Konsekvensen: At vokse op i et forskningshjem og tidligt få adgang til internationale topmiljøer som Caltech har givet Sneppen en forrygende start på en akademisk karriere, de fleste kun kan drømme om.

Hvor kommer Albert fra?

Albert Sneppen er født i Danmark og er tilknyttet Niels Bohr Institutet i København, hvor han både studerer og forsker (Wikipedia).

Hvad forsker Albert Sneppen i?

Sorte huller og universets spejlbillede

Sneppens hovedområde er astrofysik med fokus på sorte huller og universets tidlige udvikling (Niels Bohr Institutet (forskningsinstitution)). I juli 2021 publicerede han forskning om, hvordan lys afbøjes og indfanges omkring sorte huller, og hvordan dette kan skabe et spejlbillede af universet (Wikipedia). Cosmic Dawn Center (DAWN) – et grundforskningscenter under Københavns Universitet – beskrev det som “at løse, hvordan universet reflekteres nær sorte huller” (Cosmic Dawn Center (astrofysisk forskningscenter)).

Kilonovaen – en perfekt kugle

Hans speciale handlede om en såkaldt kilonova – en eksplosion, der opstår, når to neutronstjerner kolliderer. Resultatet var overraskende: Kilonovaen viste sig at være formet som en perfekt kugle snarere end fladtrykt, som forskerne ellers havde antaget (Københavns Universitets videoportal (universitetskilde)). Specialet blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature i 2023 (Københavns Universitets videoportal).

“Sneppen har på få år leveret gennembrud i forståelsen af universet fra sorte huller til kolliderende stjerner og stoffernes oprindelse.” – Niels Bohr Institutet

Klimaforskning i en ung alder

Allerede som 23-årig undersøgte Sneppen sammenhængen mellem global opvarmning og ustabilt vejr. Han analyserede 2.064 billeder af Jorden siden 1850 og fandt, at temperaturforskellene på små skalaer – helt ned til 50 kilometer – er stigende (Videnskab.dk (dansk videnskabsformidling)). Det viser, at hans faglige rækkevidde rækker langt ud over sorte huller alene.

Konsekvensen: Sneppen bevæger sig på tværs af discipliner – fra teoretisk astrofysik over klimadata til eksperimentel observation. Det er en sjælden bredde hos en så ung forsker.

Hvad har Albert Sneppen opnået?

Publikationer i førende tidsskrifter

• 2020: Første artikel i The Astrophysical Journal – et af de førende tidsskrifter inden for astrofysik (Wikipedia)
• 2023: Speciale om kilonova publiceret i Nature – verdens mest citerede videnskabelige tidsskrift (Københavns Universitets videoportal)

Podcast og foredrag

Sneppen er ikke kun forsker – han er også en aktiv formidler. Siden 2024 har han været vært på podcasten Jagten på universets dåbsattest på Spotify, hvor han dykker ned i universets største spørgsmål (Spotify (lydplatform)). Allerede i 2022 var han gæst i Aftenklubben på Apple Podcasts (Apple Podcasts (lydplatform)). Han optræder desuden som foredragsholder via formidlingsbureauerne Athenas og FOF, hvor han taler om sorte huller, kilonovaer og universets begyndelse.

Konsekvensen: Sneppen er ikke kun en dygtig forsker – han er også ved at bygge en offentlig profil som formidler, der kan gøre kompleks astrofysik tilgængelig for almindelige mennesker.

Hvordan kan man lære mere om Albert Sneppen?

Podcasts og videoer

Niels Bohr Institutet udgav i marts 2023 en podcast-episode med titlen “Albert Sneppen: Smukke problemer der kan forandre fysikken” (Niels Bohr Institutet (forskningsinstitution)). Københavns Universitet har også et interview med ham på deres videoportal.

Foredrag og booking

Hvis du vil booke Albert Sneppen til et foredrag, kan du gøre det via Athenas eller FOF. Han taler om alt fra sorte huller til universets begyndelse – og ofte med udgangspunkt i sin egen forskning.

Sociale medier

På Instagram hedder han @sneppen_et_albert. Hans bio siger: “While the Sakuras have fallen, I am still researching in Tokyo.” – et vidnesbyrd om, at han også har opholdt sig i Japan som del af sin forskning.

Konsekvensen: For den nysgerrige læser er der flere veje ind i Sneppens verden – fra podcasts til sociale medier. Det gør ham til en af de mest tilgængelige unge forskere i dansk astrofysik.

Læs mere i dette portræt af Albert Sneppen, der dykker ned i hans baggrund og forskning.

Ofte stillede spørgsmål

For Albert Sneppen – og for dansk forskning – er implikationen klar: Talent alene rækker ikke; det kræver både adgang til internationale miljøer, en stærk faglig base og evnen til at formidle. Sneppen har alle tre. Spørgsmålet er, om han kan fastholde momentum og fortsætte med at levere banebrydende forskning, efterhånden som han bevæger sig længere ind i ph.d.-forløbet. For forskersamfundet er valget tydeligt: Invester i unge talenter med bredde og formidlingsevne – eller se dem forsvinde til udlandet.

Relateret læsning

• Flemming Splidsboel – forsker, formidler og kommentator
• Steen Rasmussen – skuespiller, musiker og forsker